Vi søger en advokat til Fast Ejendom
Vil du rådgive om nogle af de mest spændende ejendomstransaktioner på markedet? Så bliv en del af et specialiseret team, hvor du arbejder med køb og salg af erhvervs- og investeringsejendomme, udviklingsprojekter og internationale investeringer.
Bliv en del af vores team for M&A Real Estate
Vi rådgiver danske og internationale klienter om ejendomstransaktioner og andre kommercielle ejendomsforhold. Du bliver involveret gennem hele transaktionsforløbet – fra den indledende strukturering og due diligence til forhandling og gennemførelse. Dine opgaver vil blandt andet være:
- Drive processer om køb og salg af fast ejendom og ejendomsselskaber
- Gennemføre juridisk due diligence af ejendomme og ejendomsselskaber
- Udarbejde og forhandle købsaftaler og øvrige transaktionsdokumenter
- Rådgive om ejendoms- og projektudvikling, herunder udviklingsaftaler
- Rådgive om erhvervslejeretlige forhold, herunder forhandle erhvervslejekontrakter
- Strukturere og gennemføre ejendomsinvesteringer, herunder joint ventures og øvrige investeringsstrukturer
Vi oplever stor efterspørgsel på vores rådgivning og søger derfor en ny kollega, der har lyst til at udvikle sig sammen med os.
Du får ansvar og mulighed for at udvikle dig
Du får en varieret hverdag med tæt klientkontakt og mulighed for at tage ansvar for egne opgaver, samtidig med at du udvikler dig gennem sparring med erfarne kolleger. Du får indblik i både juraen og de kommercielle hensyn, der former en ejendomstransaktion, og samarbejder med specialister på tværs af huset, når sagen kræver det.
Derudover får du mulighed for at
- få tæt faglig sparring med teamet.
- følge transaktioner fra strukturering til closing.
- få et stærkt grundlag for at udvikle din profil inden for M&A Real Estate og fast ejendom.
- udarbejde, gennemgå og forhandle transaktionsdokumenter samt koordinere juridisk due diligence.
- arbejde med ejendomsudviklingsprojekter, datacenter- og hotelprojekter samt etablering af joint ventures og investeringsstrukturer.
- rådgive om generelle ejendomsretlige forhold og erhvervslejeret, samt
- deltage i klientmøder og forhandlinger.
Det håber vi, du har med i rygsækken
Du er advokat med solid erfaring inden for fast ejendom og lyst til at arbejde med transaktioner. Vi lægger vægt på, at du kan omsætte juridiske problemstillinger til klare, kommercielle løsninger og trives med sager, hvor flere spor skal koordineres.
Du må gerne have
- Erfaring med køb og salg af fast ejendom, herunder due diligence og transaktionsdokumenter.
- interesse for eller erfaring med ejendomsudvikling, joint ventures, investeringsstrukturer og/eller erhvervslejeret.
Vi forventer også, at du arbejder struktureret og selvstændigt, tager ansvar og kommunikerer sikkert på dansk og engelsk.
Du behøver ikke matche alle områder fra dag ét. Har du relevant erfaring, kommerciel forståelse og lyst til at udvikle dig sammen med os, vil vi gerne høre fra dig.
Om os
Bech-Bruun er i toppen af danske advokatfirmaer. Vi rådgiver på tværs af erhvervsjuraens områder og arbejder tæt sammen – både med vores klienter og på tværs af specialer – for at skabe klarhed og et sikkert grundlag for beslutninger. Vi kombinerer dyb faglighed med et kommercielt blik og bruger bl.a. Legal Tech og AI til at styrke vores rådgivning.
Hos os bliver du udfordret af dygtige kolleger og får mulighed for at arbejde med komplekse juridiske problemstillinger, hvor faglighed, samarbejde og forretningsforståelse går hånd i hånd.
Er du klar til næste skridt?
Er det dig, vi leder efter? Så upload dit CV, din ansøgning, karakterer og evt. øvrige bilag via vores hjemmeside senest den 26. november. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Vittus Hupfeld på 25 26 34 19 eller lhu@bechbruun.com.
Vi glæder os til at høre fra dig!