Stærk jurist/advokat til kapitalmarkedsret og finansiel regulering
Brænder du for at arbejde med kapitalmarkedsret og finansiel regulering? Er du ambitiøs, og kan du lide at have travlt? Har du lyst til at arbejde i et internationalt miljø og være en del af et stærkt team i en afdeling i udvikling? Så er det måske dig, vi søger til vores kontor i København.
Bliv en del af et specialistteam i Børs & Finans
Du kommer til at rådgive børsnoterede og finansielle virksomheder, institutionelle investorer, kollektive investeringsordninger og forvaltere, betalingstjenesteudbydere, FinTech-virksomheder samt andre markedsaktører om kapitalmarkedsforhold og finansiel regulering.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Kapitalmarkedsret og finansiel regulering i bred forstand
- Regulering af kollektive investeringsordninger og forvaltere
- Regulatoriske spørgsmål om fx pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, UCITS, FAIF, AML&CTF, betalingstjenester mv.
- Overtagelsestilbud på børsnoterede selskaber
- Prospekter og tilbagekøbsprogrammer
- Løbende børskrav, fx oplysningspligter, insiderhandel og markedsmanipulation
Derudover kommer du til at samarbejde med kollegaer inden for finansieringsret og fund formation i et krydsfelt mellem specialer, herunder Debt Capital Markets og regulatoriske forhold.
Du får ansvar og mulighed for at udvikle dig blandt landets dygtigste specialister
Vi tror på, at ansvar og udvikling går hånd i hånd. Hos os får du ansvar og klientkontakt samt mulighed for at udvikle dig gennem sparring og løbende feedback på spændende og komplekse sager. Du bliver en del af et internationalt arbejdsmiljø, hvor engelsk er en naturlig del af hverdagen, og du kommer til at rådgive på højeste niveau i både danske og internationale sager.
Vi investerer målrettet i din faglige udvikling gennem interne uddannelsesprogrammer og et struktureret forløb, der tilpasses dit niveau. Samtidig bliver du en del af et stærkt socialt fællesskab, hvor alle spiller en vigtig rolle.
Er du dygtig og ambitiøs, og trives du med komplekse sager?
Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur., og er blandt de bedste. Du har nogle års erfaring som jurist, fuldmægtig eller advokat. Du har en stærk interesse for at arbejde med kapitalmarkedsret og finansiel regulering. Det er en fordel, hvis du har relevant erhvervserfaring fra eksempelvis en offentlig myndighed, den finansielle sektor, et advokatkontor eller lignende.
Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for, at dine opgaver bliver løst. Du er grundig, perfektionistisk og bevarer overblikket, og du har gode skriftlige og mundtlige dansk- og engelskkundskaber. Som person er du ambitiøs og resultatorienteret, og du trives med en travl hverdag, hvor der bliver stillet store krav til dig. Derudover har du gode samarbejdsevner, er fleksibel og har et godt humør.
Om os
Bech-Bruun er i toppen af danske advokatfirmaer. Vi rådgiver på tværs af erhvervsjuraens områder og arbejder tæt sammen – både med vores klienter og på tværs af specialer – for at skabe klarhed og et sikkert grundlag for beslutninger. Vi kombinerer dyb faglighed med et kommercielt blik og bruger bl.a. Legal Tech og AI til at styrke vores rådgivning.
Hos os bliver du udfordret af dygtige kolleger, og du får mulighed for at arbejde med komplekse juridiske problemstillinger, hvor faglighed, samarbejde og forretningsforståelse går hånd i hånd. Du får ansvar og mulighed for at udvikle dig gennem opgaverne – og for at bringe dine egne kompetencer i spil, samtidig med at du lærer af nogle af branchens dygtigste specialister.
Er du klar til næste skridt?
Er det dig, vi leder efter? Så uploade din ansøgning, dit CV og eksamensbeviser inkl. karakterudskrifter via vores hjemmeside. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, så kontakt partner David Moalem på tlf. 72 27 33 24.
Vi glæder os til at høre fra dig!