AI Consultant til Bech-Bruuns AI Center of Excellence
Vil du være med til at accelerere Bech-Bruuns AI-udvikling gennem konkrete use cases og løsninger, der skaber værdi i praksis? Så er det måske dig, vi søger.
Advokatbranchen er i forandring. Data, teknologi og AI ligger ikke længere ved siden af forretningen, men er en integreret del af den måde, vi udvikler vores rådgivning og arbejdsgange på. Vi har allerede en stærk intern AI-platform i drift, som bruges på tværs af huset. Nu søger vi en ambitiøs, udadvendt og hands-on AI Consultant, der kan være med til at udvikle de konkrete løsninger oven på platformen.Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét, men du skal have et solidt teknisk fundament og erfaring med at omsætte idéer og behov til konkrete løsninger.
Vores værdier
Hos Bech-Bruun er vi Present, Invested, Ready og Connected. Vi er nærværende og engagerede i vores samarbejde, klar til at tage ansvar og forbundne på tværs af fagligheder og organisationen. Samtidig arbejder og kommunikerer vi To The Point - klart, effektivt og med fokus på det, der skaber værdi.
Om rollen
Du bliver en del af et team, der fungerer som bindeled mellem forretningen, de juridiske fagområder og teknologien. Teamet arbejder med AI-strategi, governance, projektstyring og udvikling af løsninger til hele huset på tværs af vores kontorer i Aarhus og København.
Sammen med dine kolleger i AI-teamet og vores jurister afdækker du arbejdsgange, omsætter behov til konkrete løsninger og bygger dem. Ingen sidder alene med en use case fra start til slut. Vi løfter i fællesskab og trækker på hinandens fagligheder undervejs.
I AI-teamet bygger, konfigurerer og tester vi løsninger i vores interne AI-platform. Vi sikrer også, at løsningerne fungerer sammen med de systemer og arbejdsgange, som kollegerne allerede bruger.
Rollen kræver, at du er tæt på både brugerne og forretningen. Du skal derfor være Present i samarbejdet, Invested i at forstå behovene og Connected til de mennesker og fagligheder, der skal bruge løsningerne i praksis.
Dine ansvarsområder
- Identificere og udvikle AI-use cases sammen med forretningen og de juridiske fagområder.
- Bygge, konfigurere, teste og videreudvikle AI-løsninger, prompts og workflows.
- Gennemføre pilotforløb med brugerne, indsamle feedback og løbende forbedre løsningerne.
- Dokumentere løsninger, så de kan genbruges og skaleres på tværs af huset.
- Undervise, facilitere workshops og præsentere for både små og store grupper.
- Bidrage til at sikre, at AI-løsninger udvikles og implementeres på en ansvarlig og værdiskabende måde.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har praktisk erfaring med at bygge eller implementere AI-, automatiserings- eller dataløsninger - gerne tre til seks år.
- Har erfaring med at arbejde tæt sammen med brugere, herunder at afdække behov, teste løsninger og omsætte feedback til forbedringer.
- Har en teknisk forståelse, der gør dig i stand til selv at bygge og konfigurere løsninger - ikke kun rådgive om dem.
- Kan forenkle komplekse arbejdsgange og formidle dem klart på både dansk og engelsk.
- Har erfaring med eller er nysgerrig på det juridiske fagområde og på, hvordan jurister arbejder i praksis.
- Har en baggrund inden for IT, business administration eller lignende. Det er en fordel, men ikke et krav.
- Er komfortabel med jævnlige besøg på kontoret i København og med at samarbejde på tværs af Aarhus og København.
Som person er du nysgerrig, struktureret og løsningsorienteret. Du tager ansvar, følger opgaver til dørs og trives med at arbejde i krydsfeltet mellem mennesker, forretning og teknologi. Du er Ready til at kaste dig over nye problemstillinger og har samtidig blik for, hvornår en enkel løsning er den bedste løsning.
Derfor skal du søge
Du bliver en del af en organisation med høje ambitioner for AI og digital udvikling. Du får mulighed for at skabe synlige resultater i praksis og være med til at præge, hvordan AI udvikler sig i Bech-Bruun. Samtidig bliver du en del af et ungt og energisk team med et stærkt sammenhold, hvor vi prioriterer det sociale. Vi hjælper hinanden, fejrer det, der lykkes, og har det sjovt undervejs.
Du får ejerskab over projekter fra behovsafdækning til færdig løsning i en organisation, hvor AI allerede er i drift - og ikke kun på tegnebrættet. Dit arbejde vil have stor synlighed i virksomheden, og du vil hurtigt kunne se effekten af dit arbejde i kollegernes hverdag.
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV senest den 8. oktober. Vi holder samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at søge hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte AI Director Olivia R. Lindersen på olta@bechbruun.com eller 72 27 35 30.